Priser

Introduktion

Velkommen til Athlete Data's hjemmeside for videnskabelig sports-testning og -træning.

Vores eget mål er altid at være med i front, når det gælder brug af videnskabelige metoder indenfor træning og testning.

Vores mål for træningsprogrammerne og testningen af dig er at sikre helse, ærlig og ren konkurrence med topresultater, som vi alle kan glæde os over.

Vi er også med i front omkring afsløring, opsporing og udryddelse af doping. Vi bruger de nyeste teknologier til dette og ethvert mistænkeligt tegn på misbrug vil øjeblikkeligt blive indberettet til antidoping myndighederne.

Disse værdier er også grundlæggende for vores samarbejdspartnere:

Cykel-tilpasning: Coach & Bikefit

Vi er ikke særligt sexede - men det skal dine resultater være!

Hvordan tester og planlægger vi?

Vi følger nøje med i din aktuelle status og udvikling for derigennem at se om den planlagte træning virker som den skal. Derfor tilbyder vi som regel ikke enkeltstående test, men test- og træningspakker indeholdende mindst 3 test per sæson.

Vi foretager ikke unødvendige test, som ikke har direkte effekt på din træning og hovedsagligt benytter vi os af mælkesyre- (laktat) og effekt- (watt) testning, samt ikke mindst samtale med dig om træningen.

Vi tror meget på kvalitet fremfor kvantitet.

Tilsvarende tror vi på at træningen skal tilpasses dig og ikke omvendt. Stive, upersonlige træningsprogrammer bruger vi aldrig.

For os er det en stimulerende udfordring, hvis du kun har lidt tid til træning, men vi ser det som af yderste vigtighed, at der er tillid mellem os og dig omkring, hvad du så rent faktisk kan overkomme eller har lyst til. Ærlighed er igen det allervigtigste.

Endelig tror vi på at sport skal være stimulerende, sjovt og givtigt for dig, ellers går det ikke. Men lidt hårdt må det gerne være.....

Hvordan bruger du os?

Uden en god del viden om dig og dine mål, kan vi ikke designe et ordentligt træningsprogram. Derfor skal du udfylde web-skemaet her med disse data, så vi har en idé på forhånd om mulighederne.

Du skal angive en del data, men det tager nok ikke meget mere end 10 minutter. Hvis du udfylder skemaet u-seriøst, bliver det også kun et u-seriøst træningsprogram vi kan lægge for dig.

Når du har udfyldt skemaet, får vi automatisk en mail, som vi svarer dig på omkring mulige test-datoer og træningsprogram-planlægning.


God fornøjelse,

Jakob Mørkeberg, PhD-studerende, Cand. Sci. Sport, Københavns Universitet
jakob@athletedata.dk

Bo Belhage, Overlæge, Dr. Med.
bo@athletedata.dk

Generel kontakt: trainer@athletedata.dk

Sider kun for trænere